MF.7
Primære brugere
Franske luftvåben
Royal Flying Corps
Australian Flying Corps
Royal Danish Air Force (Danmarks Flyvevåben)
Historie
Udtjent: 1922
Maurice Farman MF.7 Longhorn er et fransk dobbeldækkerfly udviklet før Første Verdenskrig. Det blev brugt til rekognoscering af både de franske og britiske lufttjenester i de tidlige faser af krigen, før det senere blev henvist til tjeneste som træningsfly.
Design and development
Maurice Farman's 1910 biplane
MF.7 Longhorn at Preveza in 1912
MF.7 Longhorn at Preveza in 1913
“Longhorn” er et tre-fags dobbeldækkerfly med en fremadrettet elevator monteret på opadbøjede forlængelser af landingsmederne og et haleparti båret af fire bomme, bestående af horisontale dobbeldækker‑stabilisatorer med en elevator fastgjort til bagkanten af den øverste flade samt tvillinge‑ror. Flystellet var konstrueret af en kombination af ask og sølvgran, og mange af strukturelementerne – herunder de ydre mellemvingestivere og de udliggerbomme, der bar halefladerne – var hule. Det blev drevet af en luftkølet Renault V8‑motor, der trak en skubbende propel monteret bag på en stofbeklædt nacelle. Propellen var monteret på motorens knastaksel og roterede derfor med halv motorhastighed. Navnet stammede fra den karakteristiske frontmonterede elevator og de forlængede meder.Designet udsprang af Maurice Farmans andet fly, bygget i 1910. Det var 12,75 m langt og havde øvre og nedre vinger med et spænd på 11 m. Vingerne havde afrundede ender, og det yderste sæt mellemvingestivere var stofbeklædt for at danne Voisin‑lignende sidegardiner. Undervognen var også af Voisin‑typen, med et par hovedhjul monteret på slæbende arme under mederne. Lateral kontrol blev udført af ailerons monteret kun på de nedre vinger. Pitch‑kontrol blev udelukkende udført af en frontmonteret elevator, mens halefladerne bestod af faste dobbeldækker‑stabilisatorer og tvillinge‑ror. Afstanden mellem vingerne var 1,5 m.
Sidegardinerne blev snart fjernet, og efterfølgende fly – herunder det, som Maurice Tabateau fløj for at vinde Michelin‑pokalen i 1910 – fik firkantede vingetipper og modificerede haleflader, med en elevator tilføjet til den øvre bageste stabilisator.
Maurice Farmans 1911‑fly, som blev fløjet for at vinde Michelin‑prisen ved Puy de Dôme, havde øget vingespænd: den øvre vinge spændte 16 m og den nedre 14,5 m. Ailerons var nu monteret på både øvre og nedre vinger. Undervognen havde nu to par hjul fastgjort til mederne med elastiske snore.
Maurice Farman‑flyet er genstand for en detaljeret teknisk beskrivelse i Flight den 6. juli 1912. Her beskrives det som en ny type, men det bemærkes også, at designet i sin essens var mindst to år gammelt. Flyet adskilte sig fra tidligere versioner primært ved at have en 2 m afstand mellem vingerne
Operationel historie
Tidlige civile flyvninger
Tidlige versioner af designet blev brugt til skoleflyvning på Maurice Farmans flyveskole i Buc.
Den 28. oktober 1910 vandt Maurice Tabateau Coupe Michelin ved at flyve 464,72 km på 6 timer, 1 minut og 35 sekunder.
Den 7. marts 1911 fløj Eugène Renaux et eksemplar for at vinde Michelin‑prisen for en passagerflyvning fra Paris til
En variant med et ekstra fag, som øgede spændet på den øvre vinge til 20 m, blev brugt af Géo Fourny til at sætte en udholdenhedsrekord på 720 km på 11 timer, 29 minutter og 11 sekunder den 2. september 1911. Dette var et af de to fly, som Maurice Farman indsendte til den franske militære flykonkurrence i november 1911. Det andet fly havde et tilsvarende vingespænd, men var rigget med forskudte vinger.
Militær anvendelse
Australian Flying Corps (AFC) opererede MF.7 under Mesopotamien‑kampagnen 1915–16, efter at have fået flyet stillet til rådighed af den britisk‑indiske hær.
Flere Maurice Farman 7 blev solgt til Spanien og tjente i Servicio de Aeronáutica Militar fra 1913.
Fire MF.7 blev solgt til Norge og indgik i Hærens Flyvevæsen.
MF.7 blev brugt af de kejserlige japanske styrker under slaget om Tsingtao i 1. verdenskrig, hvor et af dem blev skudt ned af den tyske garnisons eneste funktionsdygtige fly. Dette regnes som den første dokumenterede nedskydning af et fly i kamp.
Et græsk eksemplar blev ombygget til et hydroplan, fløjet af Michael Moutoussis med Aristeidis Moraitinis som observatør. De gennemførte verdens første luft‑maritime kooperationsmission under den Første Balkankrig.
Farman MF.7